Der findes et hav af forskellige tangenter, fra forskellige producenter, forskellige årgange og i forskellige prisklasser. Der findes ikke én korrekt måde at bygge tangenter på, men nogle egenskaber kan få digitale tangenter til at minde mere om tangenterne man finder på et akustisk instrument.

Guide til tangentmekanik

Vægtning:

En synthesizer eller et keyboard har oftest tangenter som ikke er vægtede, eller kun er semi-vægtede. Disse fungerer med en "spring" mekanisme. Hvis man øver klaverteknik er det nødvendigt at have "fuldvægtede" tangenter, som man også har på et akustisk instrument. De findes i de fleste digitale klaverer.
På et akustisk klaver eller flygel er strengene desuden tykkere i den dybe ende end i den lyse ende. Derfor er tangenten tungere at trykke ned. Denne egenskab er imiteret i mange digitale klaverer, for at levere så autentisk en spilleoplevelse som muligt. Nogle klaverer er delt op i vægtede sektioner (i oktaver). Andre klaverer har individuelt vægtede tangenter, og derfor en mere præcis og realistisk vægtning.

Guide til tangentmekanik

Længde:

Længden af tangenter er direkte forbundet med autensitet. På det akustiske klaver ses kun en lille del af tangenten; resten ligger skjult inde i klaveret. Ved spil af mere avanceret repertoire, er der ofte behov for at spille længere inde på tangenten, på den bagerste del, for at kunne nå alle toner. Hvis den skjulte del af tangenten er kort, kan det være meget tungt at trykke tangenten ned. Hvis tangenten derimod er længere, er omdrejningspunktet rykket længere tilbage på tangenten. Således bliver trykvægten fordelt, og man kan spille mere præcist, kontrolleret og udtryksfuldt.

Guide til tangentmekanik

Sensorer:

Når man trykker på en tangent på et akustisk klaver eller flygel, er der en lille hammer som slår imod den pågældende streng, inde i instrumentet. Dette sker ikke i et digitalt instrument, siden de ikke har strenge, men digital ”sampling” eller ”modeling”. Når man trykker på en digital klavertangent, bliver det i stedet registreret af en eller flere sensorer, som opfanger hvor hårdt eller blødt man spiller. Antallet og kvaliteten af sensorer bestemmer altså hvor nuanceret og dynamisk man kan spille på instrumentet.

Escapement/ let-off mekanisme:

I flygler sidder der en mekanisme som kaldes Escapement. Den flytter hammerne væk fra strengene lige efter de er slået an, så de ikke forstyrrer strengenes vibrationer, og klangen får lov til at ringe ud. Denne mekanisme skaber en svag "klik"-fornemmelse når man spiller blødt eller langsomt på tangenterne. Man har genskabt denne effekt i mange digitale klaverer, for en realistisk og autentisk følelse.

Guide til tangentmekanik

Dynamisk omfang:

En fundamental del af musik, er dynamiske niveauer. Man kan spille piano pianissimo eller forte fortissimo og alt i mellem. På digitale klaverer er dynamikken opdelt i ”velocity” eller hastighed. Ofte findes der mange forskellige styrker at spille i, men nogle dyrere klaverer, har et endnu bredere dynamikomfang.

Guide til tangentmekanik

Overflade:

Før i tiden blev mange tangenter belagt med elfenben, fra elefanters stødtænder og til tider også ibenholt til de sorte tangenter. Elfenben føles tørt og mat, og når man spiller hurtigt, undgår man således at glide på tangenterne, som ellers kunne føles glatte. I 1980’erne blev det ulovligt at bruge ægte elfenben på tangenter, i forbindelse med beskyttelse af truede dyrearter. Mange klaverer og flygler fra før denne tid, har dog stadig elfenben. Man er efterfølgende begyndt at producere klaviaturer med imiteret, syntetisk elfenbens overflade, som føles på samme måde, som de gamle instrumenter.

Guide til tangentmekanik

 

Yamaha

Graded Hammer Standard (GHS)

  • Vægtede tangent-sektioner
  • Todelte sensorer
  • Plastik
  • Let og bærbart

Eks: YDP-145

Guide til tangentmekanik

Graded Hammer 3 (GH3)

  • Vægtede tangent-sektioner
  • Tredelte sensorer
  • Syntetisk elfenbensoverflade
  • Plastik

Eks: YDP-165

Natural Wood X (NWX)

  • Vægtede tangent-sektioner
  • Tredelte sensorer
  • Syntetisk elfenbensoverflade
  • Solidt træ
  • Escapement
  • En smule tungere

Eks: P-515

Guide til tangentmekanik

Grand Touch-S (GT-S) af plastik

  • Vægtede tangent-sektioner
  • Tredelte sensorer
  • Syntetisk elfenben/ibenholt overflade
  • Plastik
  • Escapement

Eks: CLP-725

Grand Touch-S (GT-S) af træ

  • Vægtede tangent-sektioner
  • Tredelte sensorer
  • Syntetisk elfenben/ibenholt overflade
  • Solidt træ
  • Escapement

Eks: CLP-745

Grand Touch (GT)

  • Individuelt vægtede tangenter
  • Tredelte sensorer
  • Syntetisk elfenben/ibenholt overflade
  • Solidt træ
  • Escapement
  • Lange tangenter

Eks: CLP-775

Guide til tangentmekanik

Specialized Grand Piano Action (SGP)

  • Individuelt vægtede tangenter
  • Tredelte sensorer
  • Syntetisk elfenben/ibenholt overflade
  • Solidt træ
  • Escapement
  • Lange tangenter
  • Hammere

Eks: N1X

Guide til tangentmekanik

 

 

Roland

Progressive Hammer Action 4 (PHA-4) Standard

  • Vægtede tangent-sektioner
  • Tredelte sensorer
  • Syntetisk elfenbensoverflade
  • Plastik
  • Escapement

Eks: RP-107

Guide til tangentmekanik

Progressive Hammer Action 50 (PHA-50)

  • Vægtede tangent-sektioner
  • Tredelte sensorer
  • Syntetisk elfenben/ibenholt overflade
  • Træ og plastik hybrid struktur
  • Escapement
  • Accelerations sensorer

Eks: HP-704

Guide til tangentmekanik

Hybrid Grand Keyboard Action

  • Vægtede tangent-sektioner
  • Tredelte sensorer
  • Syntetisk elfenben/ibenholt overflade
  • Træ og plastik hybrid struktur
  • Escapement
  • Accelerations sensorer
  • Resonans vibration
  • Rolands længste tangenter
  • Stabiliseringspind

Eks: LX-706 

Guide til tangentmekanik

 

Kawai

Responsive Hammer Compact 2 (RHCII)

  • Vægtede tangenter
  • Tredelte sensorer
  • Syntetisk elfenbensoverflade
  • Plastik
  • Let-off mekanisme
  • Let og bærbart

Eks: KDP-120

Responsive Hammer 3 Action (RHIII)

  • Vægtede tangent-sektioner
  • Tredelte sensorer
  • Syntetisk elfenbensoverflade
  • Plastik
  • Let-off mekanisme
  • Counterbalance
  • Hammere

Eks: CN-201

Guide til tangentmekanik

Grand Feel Compact (GFC)

  • Vægtede tangent-sektioner
  • Tredelte sensorer
  • Syntetisk elfenbensoverflade
  • Solidt træ
  • Let-off mekanisme
  • Counterbalance
  • Hammere

Eks: CA-49

Guide til tangentmekanik

Grand Feel Action 3 (GFIII)

  • Vægtede tangent-sektioner
  • Tredelte sensorer
  • Syntetisk elfenben/ibenholt overflade
  • Solidt træ
  • Let-off mekanisme
  • Counterbalance
  • Lange tangenter
  • Hammere
  • Stabiliserings-stifter

Eks: CA-99

Guide til tangentmekanik

Guide til tangentmekanik

Millennium 3

  • Individuelt vægtede tangenter
  • Tredelte, kontaktfri sensorer
  • Syntetisk elfenben/ibenholt overflade
  • Solidt træ
  • Let-off mekanisme
  • Dæmpe mekanisme
  • Lange tangenter
  • ABS-hammere

Eks: NV-5S

Guide til tangentmekanik