Det som virkelig adskiller et digitalt klaver fra et akustisk, er at lydene i et akustisk klaver skabes af strenge, hvorimod et digitalt klaver bruger en digital lydkilde.
Når man trykker på en tangent på et akustisk klaver, aktiveres en lille hammer som slår imod den pågældende streng, inde i instrumentet. Når strengen vibrerer, skaber den lydbølgerne. Der er altså ingen strøm eller elektricitet.
Men hvordan gengiver man en reliastisk klaverlyd? For det første resonerer et akustisk klavers kabinet (samt alle de mekaniske dele), når du spiller på det, hvilket bidrager til den overordnede klang. Hver tone på et akustisk klaver har desuden sin egen tonehøjde, men også sine egne karakteristika. Det har at gøre med strengenes tykhed og de mekaniske dele i klaveret der reagerer på den specifikke tone. Andre ting som dynamik og rumklang kan ændre på det samlede lydbillede.
Digital lydkilde
Et digitalt klaver er meget anderledes – i stedet for strenge, sidder der inde i klaveret en lille maskine, en digital lydkilde, som producerer klaverlyde og afspiller dem gennem indbyggede højttalere, forstærkere eller et headset. Når du trykker på en tangent, bliver det registreret af små sensorer, som sender signaler videre gennem klaveret og lydkilden producerer toner. Men hvordan fungerer denne proces rent faktisk?
Sampling
En metode til at bygge digitale lydkilder er ved brug af ”samples”. Samples er grundlæggende små lydoptagelser af et musikinstruments lyd (fx et klaver eller en trompet).
Mange brands bruger samples i deres digitale instrumenter - hvad der adskiller dem, er disse faktorer:
- Det akustiske klaver, der bruges til at optage lyden (instrumentets tilstand).
- Det udstyr, der bruges til at opfange lyden (mikrofoner) og deres placering.
- De akustiske omgivelser, hvori man har optaget instrumentet.
- Efterbehandling og algoritmer, der bruges til at modellere tonale interaktioner, såsom strengresonans, pedalresonans, kabinetsresonans, naturlig efterklang osv.
- Samplernes længde og mængden af digital hukommelse dedikeret til dem på instrumentet.
- Antallet af dynamiske niveauer registreret for hver tone. Jo flere niveauer, jo mere naturlige volumen-overgange får du.
Modeling
"Modeling" (eller modellering) er anderledes end sampling, da denne type teknologi virkelig genskaber lyden, i stedet for blot at afspille den. Man opretter en slags digital ”model” af de lydbølger man har indspillet, sådan at man har lydene i deres fulde form. Denne proces tager højde for kombinationen af toner der bliver spillet, deres respektive, unikke resonans og den måde, hvorpå klaverets mange elementer interagerer med hinanden. Resultatet er en rig lyd - komplet med overtoner - som faktisk ændrer sig som svar på måden du spiller på.
Roland
-
SuperNATURAL Modeling
Roland har med deres digitale SuperNATURAL modeling forsøgt at skabe et overordnet lydbillede af hele klangen fra et klaver, baseret på både strengene og instrumentets mekaniske dele. Der findes tilsvarende "mekaniske" parametre at tage hensyn til i andre slags instrumenter.
Deres teknologi skaber specifikke, digitale modeller af de karakteristiske aspekter af alle forskellige instrumenttyper. Den er programmeret til at vide, hvordan disse parametre reagerer på forskellige dynamiske niveauer og nuancerne fra en controller såsom et keyboard, ligesom de ville gøre, i det originale instrument.
Rolands SuperNATURAL teknologi skiller sig ud med deres organiske forhold mellem alle de forskellige toner, flydende overgange mellem dynamiske niveauer og deres uafbrudte tone-decay.
-
PureAcoustic Piano Modeling
Baseret på samme idé som deres SuperNATURAL modeling, har Roland udviklet deres sofistikerede "PureAcoustic" sound engine. De har tager hensyn til de mange fysiske interaktioner mellem klaverets mekaniske dele – tangenterne, hammerne, strengene og resten af kabinettet. PureAcoustic bruger avanceret teknologi til at gengive interaktionerne inden for alle disse aspekter, hvilket resulterer i en smuk og rig lyd, der indtil nu kun kunne komme fra et flygel. PureAcoustic lydkilden bruger to kraftige ”Behavioral Modeling” chips til at opnå et dybt niveau af kommunikation mellem klaveret og pianisten.
-
V-Piano Sound Engine
V-Piano lydkilden overstiger begrænsningerne i tidligere teknologier med sin revolutionerende "levende" lyd-kerne, der gør det muligt for hver enkelt tone at reagere og udvikle sig naturligt, problemfrit og perfekt. Der er således ingen bratte skift i hastighed, og tonerne ringer naturligt ud - flydende og helt uden loops. Du kan vælge mellem smukt udformede vintage-flygler eller skabe din egen drømmelyd. Denne lydkilde findes ofte i synthesizers og workstations.
-
ZEN-Core
ZEN-Core Sound Packs er genre-specifikke lydsamlinger, der giver dig et ekstra skud inspiration - komplet med dyb editering og programmeringsmuligheder. ZEN-Core sound packs bliver lanceret hele tiden, så din musik altid er frisk og opdateret. Styrken og fleksibiliteten fra ZEN-Core Synthesis System, leverer en fantastisk vifte af lyde, fra analoge modeling synths til krystalklare flygler.
Kawai
-
Harmonic Imaging
Kawais anerkendte lydteknologi kaldes Harmonic Imaging (HI). Kort sagt, er Harmonic Imaging en blanding af sampling teknologi og teknikker, der sigter mod at producere den mest realistiske gengivelse af deres 9-fods koncertflygel som muligt, i mindre og bærbare digitale klaverer.
-
Progressive Harmonic Imaging
Kawai's Progressive Harmonic Imaging (PHI) med 88-tangent-sampling bruger en større tonal "database" end almindelig Harmonic Imaging for at give større detaljer i det dynamiske område. Ved at optage og genskabe af hver tone individuelt (snarere end at "strække" et mindre antal samples) bevares den unikke karakter i hver tone.
-
Harmonic Imaging™ XL (HI-XL)
HI-XL står for “extra-long” fordi Kawai i denne lydkilde forlænger den kritiske del af anslaget af tonen med op til 120%, fra deres originale Harmonic Imaging lydkilde. Således genskabes detaljer og egenskaber fra hver enkelt tone mere tydeligt og naturligt.
-
SK-EX Rendering
Klangen fra Kawais SK-EX fuldstørrelse koncertflygeler bruges i Kawais topmodeller. Shigeru Kawai instrumenter udsmykker koncertsale og musikinstitutioner verden rundt, og er beundret for sin flotte klang og exceptionelle dynamiske rækkevidde.
For at gengive lyden fra et Shigeru flygel digitalt, har Kawai udviklet SK-EX Rendering - en lydkilde der blander multi-channel, 88-key sampling med den nyeste resonans-modellerings-teknologi. Multi-channel sampling opfanger lyden fra forskellige punkter i flyglet, så en bredere vifte af klanglige detaljer kan gengives, hvilket giver et mere livligt respons på dynamisk udvikling. Denne naturligt udtryksfulde lyd er yderligere bygget med resonansalgoritmer, der fysisk modellerer de komplekse tonevirkninger, der produceres af de mekaniske dele af et akustisk klaver.
Yamaha
-
AMW Stereo Sampling
AWM (Advanced Wave Memory) er et samplings-system, der skaber realismen fra et akustisk instrument ved hjælp af digital teknologi til at optage instrumentlyden og anvende digital filterteknologi i høj kvalitet til de optagede audio samples. Denne lydkilde er et multi-sample-system, hvilket vil sige at man har optaget hver tone i forskellige dynamtiske niveauer. AWM sampling kom første gang på markedet i 80'erne, og er blevet fornyet og opdateret lige siden.
-
Pure CF Sound Engine
Yamaha Pure CF Sound Engine er resultatet af mere end 100 års erfaring med fremstilling af akustiske klaverer, kombineret med den nyeste teknologi og ekspertise i musik og lyd. Yamaha er en af de førende fremstillere af digital piano-teknologi og det kan tydeligt høres i instrumenter, der benytter ”Pure CF Engine”, som er samplet med deres koncertflygler i CF-serien.
-
Yamaha CFX Grand Piano Voice
Yamahas CFX koncertflygel er kendt for sine klare lyse toner og kraftfulde basklange. Pianister verden rundt er betaget af den imponerende, rige og udtryksfulde lyd af CFX’et. Til den internationale Chopin Competition i 2010 spillede vinderen af konkurrencen på et Yamaha CFX, og det har efterfølgende opnået anerkendelse som et af de bedste koncertflygler i moderne tid.
-
Bösendorfer Imperial Grand Piano Voice
Bösendorfer har en unik position blandt klaverproducenter som den eneste producent i verden, der stadig bruger den wienske tradition for håndlavet design. Denne tradition producerer den varme bas, klare diskant og rige tonefarver kendt som "Wiener Klangen". Udviklingen af Bösendorfer-flygeler og deres klang er sket i forbindelse med berømte komponister/pianister som Johannes Brahms og Johann Strauss, og Franz Liszt. Samples fra dette flygel kan findes i Yamahas topmodeller.