Guide til funktioner, features og effekter

Et traditionelt, akustisk klaver kan spille de toner, du kan se på klaviaturet. Alle klaverer har en klang-pedal, som kan holde toner klingende, selvom du slipper tangenterne. Mange klaverer har også en ”soft” pedal, som kan dæmpe lydstyrken og en sustenuto-pedal, som fastholder udvalgte toner.

Men da man begyndte at bygge digitale og elektriske klaverer, fik man pludselig mulighed for at indføre flere elementer, og udvide klaverets funktionalitet. Vi vil nu gennemgå de funktioner, som mange digitalpianoer har i dag. Mange af dem er meget praktiske, da de kan hjælpe med, at man hurtigere lærer at spille.

Basale funktioner

• Lydvalg
• Metronom
• Optag/afspil
• Transponering
• Stemning
• Polyfoni

Ekstra funktioner

• Split-funktion
• Dual-funktion
• Equalizer
• Rumklang
• Anslags-følsomhed
• Bluetooth MIDI/AUDIO

Lydvalg

En funktion som findes i alle digitale klaverer, er muligheden for at skifte mellem forskellige lyde. Nogle keyboards og synthesizers har mange forskellige slags lyde, som fx bjælder, percussion, mellotron eller endda dyrelyde. Digitale klaverer (i modsætning til keyboards) har ofte ikke så mange forskellige typer af lyde, men til gengæld et større udvalg af klaverlyde og lyde fra andre tangentinstrumenter, såsom e-piano, cembalo, klavichord og orgel.

Metronom

En metronom hjælper dig med at holde tempoet. Man angiver et tempo, som efterfølgende afspilles med klik fra instrumentet. Tempoet sættes efter "beats per minut" (BPM), og kan indstilles efter forskellige taktarter, og om man ønsker at høre et ét-slag eller ej. En metronom er god at have, når man skal øve et stykke musik i et bestemt tempo. Indbygget metronom findes i næsten alle digitale klaverer.

Optag/afspil

En indbygget optager er brugbar i de fleste øvesituationer. Udover at det kan være sjovt at høre sig selv spille, så er det også praktisk i en læringssituation. På mange instrumenter kan man optage på flere spor. Er det ikke nok, kan man, på langt de fleste digitalpianoer, også forbinde til en computer, og brug et optageprogram til at optage så mange spor man ønsker.

Transponering

Med transponering får man mulighed for at transponere til en anden toneart. Når man skifter til en anden toneart, så skifter man tonehøjden på starttonen og får dermed et helt andet udgangspunkt. Det kan være brugbart i en situation, hvor du har lært at spille en sang et sted på klaveret, eksempelvis med starttone på C, men får brug for at spille den med starttone F. Dette er især brugbart, i forbindelse med sangere, der ønsker at synge i et højere eller lavere toneleje.

Stemning

Du har måske hørt om at guitarer eller akustiske klaverer kan ”gå ud af stemning”. Det betyder at strengene i instrumentet, ikke er indstillet efter standarten. A440 er den musikalske tonehøjde svarende til en lydfrekvens på 440 Hz, der fungerer som en tuningstandard for den musikalske tone ”A” over midter C’et (også kaldet A₄ i videnskabelig tonehøjde-notation).

Et digitalt instrument kan til gengæld ikke gå ud af stemning – der er nemlig ingen strenge at stemme. Det er dog stadig muligt at stemme dem, hvis man vil.
I visse tilfælde, er nogle sange eller musikstykker, skrevet til en speciel slags stemning, og man kan derfor have brug for at stemme sit klaver lidt op eller ned, for at kunne spille nummeret sammen med andre musikere.

Polyfoni

Polyfoni er ikke en funktion, men nærmere et begreb, som er godt at kende til i søgningen på et digitalpiano. For langt de fleste almindelige brugere, er polyfoni fra 128 helt fint. Det højeste polyfoni på markedet er 256 eller Rolands “limitless”. Polyfoni er et udtryk for hukommelse af antal toner, der kan klinge samtidig. Hvis man forestiller sig, at man får brug for at spille på alle tangenter samtidig, (hvilket man sjældent gør), så er det godt at have så meget polyfoni som muligt. Spiller man avanceret klavermusik, vil det være godt at have et digitalpiano med meget polyfoni.

Split-funktion

Split funktionen lader dig spille forskellige lyde på klaveret, på samme tid. Man opdeler klaveret, så man f.eks. har en baslyd i nederste del af klaviaturet, og en klaverlyd i den øverste del. Man kan også kombinere strygere, blæsere, korsangere, synth-lyde eller andet – kun fantasien sætter grænser. På nogle instrumenter, kan du selv vælge hvor du vil opdele klaveret – dit ”split-point”. På de rigtigt avancerede instrumenter kan du endda have 3 eller 4 splitpoints og spille mange forskellige lyde samtidig.

Dual-funktion

Dual (også kaldet "layer") funktionen minder meget om splitfunktionen. Her kan du også vælge 2 (eller flere) lyde som du spiller samtidig, men i stedet for at dele lydene op, hver for sig, lægges de i lag, oveni hinanden. Med denne slags funktioner kan man virkelig udvide sit lydbillede, selvom man spiller alene, og få musikken til at lyde som om, den blev spillet af et helt orkester. Mange klaverer med dual-funktion, har også mulighed for at indstille lydstyrken på de forskellige lyde individuelt.

Equalizer

Equalizer (EQ) betyder direkte oversat betyder "udjævner". Det er et lydteknisk værktøj, hvis primære opgave er at justere de forskellige frekvensområder. En equalizer kan hæve og sænke volumen i udvalgte områder af lydspektrummet, hvorved det samlede lydbillede får en anden balance. Man deler oftest sin EQ op i tre: Low (bas), mid og high (diskant). Således kan man finjustere og personliggøre sin klang.

Rumklang

Rumklang (eller Reverb) er vedholdenheden af en lyd efter den er produceret. Rumklang skabes, når en lyd eller et signal reflekteres fra en overflade, der får flere refleksioner til at bygge op. Rumklangen defineres af hvordan en lyd reflekteres i et givet rum. Mange digitale klaverer har en funktion der efterligner forskellige slags rumklange, fra et lille værelse, til en scene eller til en hal.

Anslags-følsomhed

Dynamik er en essentiel del af musikalsk udtryk. Man kan ikke ændre på selve følelsen af anslaget i et klaver, da det er rent mekanisk.

På digitale klaverer kan man dog ofte indstille følsomheden af tangenternes sensorer. På den måde kan man have et større eller mindre dynamisk spektrum at udfolde sig på. Hvis man spiller musik i fx barokstil, kan det være godt at have et nogenlunde jævnt og udlignet dynamisk område. Hvis man til gengæld spiller Romantisk repertoire, er det godt med kraftig fortissimo og dæmpet pianissimo.

Bluetooth MIDI/AUDIO

Bluetooth kan i forbindelse med digitalklaver, deles op i to funktioner: MIDI og AUDIO.
Med Bluetooth MIDI kan du f.eks. optage direkte ind i Garageband, skrive noder direkte i et nodeprogram, eller bruge et professionelt program til at ændre på MIDI-settings. Nogle digitalklaverer bruger i dag også Bluetooth-funktionaliteten til at forbinde til en Native App som de forskellige producenter har udviklet, f.eks. Rolands app, ”Piano Partner 2” eller Yamahas ”Smart Pianist”.

Bluetooth AUDIO giver dig mulighed for at bruge dit klavers højttalere, som et musikanlæg. Du kan høre musik fra fx. Spotify eller Youtube, gennem dit klaver og evt. spille med på musikken.