Funktioner
Nord Grand
På Nord kan du lave layering eller splitte klaveret i forskellige lyde. Det har to kanaler, en til klavere og en til alt andet, fx strygere, messinginstrumenter, synths og kor mm.
Sample Synth sektionen har essentielle knapper for attack, decay/release og dynamics (filter/velocity) og dedikerede kategoriknapper for hurtig navigation og valg af forskellige lyde. Man kan justere alle lydene med basale effekter, som delay, EQ, Amp/Comp og reverb med tre modes - Room, Stage og Hall.
Det er også muligt at lave sine egne samples ved at bruge den gratis Nord Sample Editor software. Derudover kan man indstille Keyboard sensitiviteten i 3 niveauer, for at tilpasse det til sin spillestil.
Det har en meget simpel og intuitiv brugerflade.
Roland RD-2000
På Roland kan man lave layers eller splitte klaveret i forskellige lyde. Man kan oprette lyde, der kombineres i op til otte lag.
Det har 2 uafhængige lydmoduler, hvoraf det første er et dedikeret klaver modul.
Det andet er SuperNATURAL-baseret med 128-steming polyfoni med elektriske klaverer og ekstra lyde. I dette lydmodul findes den nyudviklede genskabelse af RD-1000 (det allerførste RD-stagepiano) og MKS-20 lydmodulet fra 1980'erne. Det har Virutal Wheel-orgeler, moderne og vintage synthesizere, klavinet, strygere, messingblæsere og mange andre lyde, over 1100 ikke-klaver lyde. På Rolands hjemmeside kan man downloade endnu flere.
Klaveret har 100 Scene-hukommelsespladser til at gemme og hente opsætninger ved blot ét tryk, og har desuden en omfattende rytmesektion.
Brugerfladen er intuitiv, der sidder 8 drejeknapper og 9 skydeknapper som kontrollerer lyde og effekter, samt en tonebender og et modulationshjul.
Det er nemt at integrere software-instrumenter med et studie DAW-system eller en bærbar computer med RD-2000's USB audio/MIDI interface. Du kan styre Soft Synths i RD-2000’s zone sammen med de interne lyde, og lede lyden gennem klaveret for at skabe den perfekte keyboardopsætning.
Tangenter
Nord Grand
I dette instrument, får du Kawais fuldvægtede RHA (Responsive Hammer Action) tangenter med imiteret elfenbens-overflade og rigtige hammere. De balancerede trippelsensor tangenter har en avanceret mekanisme, der giver en ekstraordinær kontrol, både når der bliver spillet kraftigt, men også når der spilles pianissimo, hvor sensoren kan trigges igen, uden at tangenten skal løftes fuldstændig.
Tangenterne er justeret så de passer til de tungere bas hammere og de lysere diskant hammere som man finder det i et akustisk klaver. Let-off mekanismen sørger for, at tangenten, når den slippes, går i ro på samme måde som et flygel ville have gjort. Vægtningen er let, autentisk og responsiv, og elfenbens-overfladen hjælper til at man ikke glider på tangenterne.
Roland RD-2000
Dette klaver har Rolands PHA50 (Progressive Hammer Action) fuldvægtede tangenter med Escapement. De er fremstillet af træ og strøbte materialer. Disse tangenter er udstyret med Rolands avancerede sensor-mekanisme og hammer-action design. De er specielt designet, til lang holdbarhed.
Lyd
Nord Grand
Nords unikke Advanced String Resonance gengiver samspillet af klaverstrengene som klinger når forskellige toner spilles. Fra fabrikken har klaveret 10 Grand Paino lyde, 9 Uprights, 10 Enhanced Electric Pianos, Clavinet, Digital Pianos Nord Piano mm. Nords Piano Library bliver ofte opdateret med nye, unikke lyde.
Nord Sample Library 3.0 med et stort udvalg af strygere, messinginstrumenter, Synths, kor og mange andre kvalitetslyde – både Piano og Sample lyde kan hentes helt gratis på Nords hjemmeside.
Roland RD-2000
RD-2000s akustiske klaverlyde benytter Rolands allernyeste klaver-teknologier og V-Piano-forskning med total polyfoni, hvilket betyder, at den akustiske klaverlyd er utrolig naturlig, responsiv og overtonerig. Rolands SuperNATURAL teknik bruger ikke “sample looping”, men deres egen 88-tangent, stereo multi-samping teknologi. Det betyder at hver enkelt tone på klaveret er modeleret i fuld længede fra et akusitsk klaver eller flygel.
Det har desuden helt naturlig udtoning og flydende, organisk overgang mellem de dynamiske niveauer, hvilket giver en gennemført oplevelse af flow i musikken.
Design
Nord Grand
Simpelt, elegant design lignende det klassiske Fender Rhodes look fra 70’erne. Det er lille og kompakt, med flad overflade og en skrå brugerflade. Det er meget genkendeligt på sin mørkerøde "Nord farve", og specielt for Grand'et er, at hele kroppen er lavet af træ. Det er både et klaver og et flot møbel.
Roland RD-2000
Klassisk stage piano design, og både bredere og længere end Nordet, så der er plads til tonebender. Brugerfladen har en skrå vinkel, så man let og naturligt kan benytte indstillinger og funktioner. Knapperne er oplyst med LED-status indikatore, så man også kan justere på klaveret, hvis man står på en mørk scene. Dette intrument har mere fokus på funktionalitet end på design.
Model | Nord Grand | Roland RD-2000 |
Tangenter | RHA med hammere, tripel sensore og syntetisk ivory overflade. 88 tangenter. | PHA-50 af træ og støbte materialer, med Escapement. 88 tangenter. |
Lyde | Nord Piano Library, Nord Sample Library | V-Piano teknologi, SuperNATURAL |
Plads | 2 GB til Piano Library, 512 MB til Sample Library | Over 1100 ikke-klaverlyde og 100 Scene-hukommelsespladser |
Mål | 1286 x 168 x 387 mm | 1412 x 367 x 140 mm |
Polyfoni | 128 stemmig | Total |
Vægt | 20 kg | 22 kg |
Konklusion
Begge disse stage pianos er kvalitetsprodukter, med mange spændende egenskaber og styrker. Roland har langt flere all-round funktioner og effkter, især til rytmisk musik, indspilning og til sammenspil. V-Piano teknologien og SuperNATURAL lydene er utroligt flotte, og deres 88-tangent sampling får virkelig Roland til at skille sig ud.
Det er et klaver der bliver ved med at have mere at byde på, med ubegrænset costumization og lyde fra utallige forskellige instrumenter.
Nord Grand har betydeligt færre lyde og effekter, men har væsentlige styrker i sine klaverlyde, sit unikke design og innovative tangentfølelse, og er derfor mere egnet til klassiske pianister som går meget op i vægtning af tangenterne.