Top 5 digitalklaverer over 30.000 DKK

Introduktion: 

I denne top 5 præsenterer vi vores bud på de fem bedste digitalklaverer over 30.000 DKK. Disse klaverer er, hvad vi anser for at have det bedste design, den bedste lyd samt klavermekanik. Instrumenterne fås i forskellige farver, blanke overflader og tilbyder top of the line teknologi med realistisk klaverlyd fra nogle af verdens bedste flygler. I denne artikel kommer vi til at se på klavermekanik, klaverlyd og design samt fordele og ulemper ved hvert instrument. Og til sidst afslører vi vores bud på det bedste digitalklaver. 

Kawai CA-99

Top 5 - Digitalklaverer over 30.000 DKK

Klavermekanik

Kawai’s CA-99 bruger deres egen Grand Feel III klavermekanik. Alle 88 tangenter er lavet af massivt træ, og har samme længde som i de akustiske Kawai flygler. Tangenterne er meget præcise og lette at spille på uden at føles svampede. Der er placeret modvægte under hver tangent, som hjælper til at balancere tangenterne, så det er nemt at spille meget svagt.

Klaverlyd

Kawai CA-99 bruger samplingen af Kawai’s flagskibsmodel Shigeru Kawai SK-EX koncertflyglet, og er hjertet i instrumentet. Lyden er meget autentisk og yderst klar. Hvilket nok kan skyldes, at alle de lave frekvenser bliver produceret igennem træ sangbunden bag på CA-99. Vi savner dog lidt kraft i de dybere toner men det kommer, hvis man skruer lidt op for instrumentet.

Design

Kawai’s CA99 fås i 4 forskellige farver: Premium Rosewood, Satin Black, Satin White og Ebony Polish. Kabinettet er meget pænt med flere runde detaljer og tilspidsede ben, der giver instrumentet et let og moderne udtryk. Instrumentet kommer også med en touchscreen, som bruges til at vælge lyde og ændre på indstillinger. Touchscreenen er lidt langsom om at starte op, men man kan dog spille på instrumentet imens touchscreenen starter.

Opsummering:

Du skal vælge dette hvis:

Du er på udkig efter et instrument, som har en meget autentisk og naturlig klang og hvis du på udkig efter nogle lettere tangenter, der samtidigt har god respons.

Det er godt:

Blød og behagelig klaverklang

Velbalancerede tangenter

Virkelig flot og moderne design

Brugervenligt touchscreen interface 

Det kunne være bedre:

Lidt tynd lyd i de lavere toner ved lavt lydniveau

Lidt langsom opstart af instrumentets touchscreen

Roland LX-708

Top 5 - Digitalklaverer over 30.000 DKK

Klavermekanik

Roland’s LX-708 bruger deres egen Hybrid Grand Keyboard tangenter. Tangenterne har træ på siden af tangenterne, mens tangentens indre er lavet af hård plast. Vi ville gerne have set at tangenten var lavet af massivt træ. Klaverets tangenter føles velbalancerede, når man spiller på det selv i mere tekniske stykker, hvilket nok skyldes, at Roland har forlænget deres tangenter, så de er længere end normale digitalklaverer.

Klaverlyd

LX-708 bruger Roland’s PureAcoustic teknologi. Teknologien bruger ikke optagne samplinger fra akustiske klaverer, men er lavet ved computermodelering. Roland har gjort et fint stykke arbejde med at give instrumentet nogle gode højttalere, der leverer en god lyd. Til gengæld lyder instrumentet noget indelukket i forhold til nogen af de andre instrumenter. Men bassen er dejligt markant og grundet de 8 højttalere, der er placeret i instrumentet kan man mærke vibrationerne i fingre og fødder, ligesom i et akustisk instrument. 

Design

Roland’s LX-708 fås i tre forskellige farver: Polished Ebony, Polished White og Charcoal Black. Klaveret er ret højt grundet den høje topdel, og sammen med dets runde kanter er det meget kønt at se på. Fordi det er så højt minder det om de opretstående akustiske klaverer, og toplåget kan endda sættes på skrå, så man får en idé om, hvordan lyden strømmer ud af klaveret. Også har instrumentet også et softfall tangentlåg.

Opsummering:

Du skal vælge dette hvis:

Du gerne vil have et autentisk og pænt digitalklaver, som minder om de traditionelle akustiske klaverer i design. Og hvis du er interesseret i, at instrumentet har en fin klang og ekstra lange tangenter, til forbedret spil.

Det er godt:

God klaverlyd 

Velbalancerede tangenter

Softfall tangentlåg

Meget pænt og autentisk design

Det kunne være bedre:

Lidt indelukket lyd

Lidt for meget fremvisning af højttalere


 

Kawai Novus NV-5

Top 5 - Digitalklaverer over 30.000 DKK

Klavermekanik

I Kawai Novus NV-5 får du Kawai’s seneste milepæl indenfor klaver innovation, nemlig Kawai’s Millennium III tangenter. Mekanikken er baseret på Kawai’s akustiske ‘K’ serie af opretstående klaverer. Tangenterne er meget autentiske og man kan virkelig mærke, hvordan der er en rigtig mekanik, der arbejder inde i instrumentet. Dog synes vi at tangenterne er lidt tunge, sammenlignet med Kawai’s standard.

Klaverlyd

Novus NV-5 har blandt andet samplingen af Shigeru Kawai SK-EX koncertflygelt. For at kunne gengive de tonale kvaliteter fra koncertflyglet digitalt, bruger NV-5 den seneste teknologi, som giver lyden en meget rig og naturlig karakter. Dette instrument har ligesom CA-99 en træsangbund der udsender de dybe frekvenser. Men i dette instrument er der massere kraft i bassen, selv ved lavere lydniveauer.

Design

Novus NV-5 fås kun i en farve: Polished Ebony. NV-5’s overfladiske design er uden tvivl inspireret af det klassiske klaver design. Det har et meget pænt tangtentlåg med softfall teknologi. Det traditionelle udtryk er opfrisket lidt med bløde linjer, elegante ben og flere detaljer, som løfter instrumentet. Og så kommer NV-5 også med en brugervenlig touchscreen, ligesom i CA-99.

Opsummering:

Du skal vælge dette hvis:

Du værdsætter meget autentisk opretstående klavermekanik, samt rig og naturlig klaverlyd. Og hvor instrumentet gerne også skal ligne et akustisk instrument.

Det er godt:

Meget rig og naturlig klang

God autentisk klavermekanik

Brugervenligt interface

Pænt og moderne design

Det kunne være bedre:

Lidt tunge tangenter

Højttalerne øverst på instrumentet ville vi gerne have haft gemt væk

 

Yamaha CLP-685

Top 5 - Digitalklaverer over 30.000 DKK

Klavermekanik

I Yamaha CLP-685 får du Yamaha’s GrandTouch tangenter. Alle 88 tangenter er lavet af massivt træ, og hver enkelt tangent er vægtet forskelligt. Det giver en mere autentisk følelse, da hver tangents vægt også varierer i det akustiske instrument. Resultatet er at følelsen og responsen er helt i top. Dog er tangenterne noget faste i forhold til andre mærker. 

Klaverlyd

CLP-685 kommer med samplinger af Yamaha’s CFX og Bösendorfer’s Imperial, som kommer ud af et virkeligt godt højttalersystem. Nogle dele i højttalerne er lavet af gran, og hjælper muligvis til den naturlige klang instrumentet har. Lyden er meget klar, men vi savner lidt noget mere kraft i de dybe toner.

Design

CLP-685 fås kun i tre farver: Polished White, Polished Ebony og Black. Klaverets design har nogle af de samme traditionelle detaljer, der gør det svært at gennemskue, at klaveret er digitalt, set på afstand.

Opsummering:

Du skal vælge dette hvis:

Du går op i en lidt mere spids og klar klaverlyd, og samtidigt gerne vil have nogle gode responsive tangenter i et pænt kabinet. 

Det er godt:

Spids og klar klaverlyd

Gode responsive tangenter med flygellængde

Pænt design

Det kunne være bedre:

Mangler lidt kraft i de dybe toner

Nodeholderen kan ikke justeres til forskellige vinkler

Siderne på instrumentet kunne godt have været i et stykke istedet for to

 

Yamaha Avantgrand NU-1X

Top 5 - Digitalklaverer over 30.000 DKK

Klavermekanik

I Yamaha’s NU-1X får man Yamaha’s Specialized Upright Piano Action. Yamaha har kombineret deres digitale og akustiske afdeling for at lave dette instrument. Derfor er der en rigtig akustisk opretstående mekanik at finde i klaveret. Det giver en meget virkelighedsnær oplevelse med utroligt god respons. Og tangenterne er virkeligt godt vægtede, da de ikke er for faste eller for bløde.

 

Klaverlyd

NU-1X kommer samplingerne af Yamaha’s eget koncertflygel, CFX og Bösendorfers Imperial. Begge klaver samples lyder helt i top på NU-1X, hvor CFX klaveret har en meget spids og fremadrettet klang mens Imperial lyden er lidt mere fyldig og varm. Klaverlyden har massere af kraft, og resonansen kan mærkes i både hænder og fødder som i det rigtige akustiske klaver. Og så er der massere rum for ekspressiv udfoldelse, grundet den store forskel på lyden når man spiller svagt og kraftigt. 

 

Design

NU-1X fås 2 farver: Polished Brilliant White og Black Polished. Klaveret har pæne runde kanter, der gør klaveret behageligt at se på. Dog er nodeholderen lidt lille, hvor vi gerne ville have haft den lidt længere.

Opsummering:

Du skal vælge dette hvis:

Du er på udkig efter et godt digitaltklaver, med meget god, naturlig klang og kraftig, fyldig lyd. Og rigtig opretstående klavermekanik men uden alt for mange ekstra funktioner.

Det er godt:

Klar, kraftig og naturlig klang

Behagelige gode tangenter

Stor tonal forskel på kraftigt og svagt spil

Det kunne være bedre:

Lidt gammeldags elektronik layout

Lidt for lille nodeholder


Konklusion

Top 5 - Digitalklaverer over 30.000 DKK

NU-1X

Alle 5 digitalklaverer er rigtig gode muligheder, og adskiller sig på en række forskellige parametre såsom størrelse, design og klavermekanik. Dog er lydkvaliteten og klavermekanikken helt i top i alle 5 modeller, så det har været meget svært for os at vælge. Men hvis vi absolut skulle vælge, så skulle det være Yamaha’s NU-1X. Den har efter vores mening den mest autentiske mekanik og har de mest behagelige tangenter at spille på. Instrumentet har en utroligt velbalanceret mekanik, som ikke er for fast eller for blød. Og så er selve lyden fra instrumentet yderst klar og fyldig, med mulighed for massere ekspressiv udfoldelsesrum.