Tangenter
CLP-795
Yamaha seneste klaviatur har et stort dynamikområde med præcis respons på alle nuancer i dit anslag. Det giver pianisten store muligheder for udtryk, fra det helt stille til det allerkraftigste. Følelsen af hammerne er gengivet meget præcist og er ikke bare meget tilfredsstillende, men det giver også en intuitiv fornemmelse og kontrol over tonen. De meget absorberende belægninger af syntetisk elfenben og syntetisk ibenholt på hhv. de hvide og sorte tangenter forhindrer at fingrene glider og selv efter lang tids spil, føles de ligesom tangenterne på et akustisk flygel.
GrandTouch klaviaturet har trætangenter som demonstrer Yamahas ekspertise indenfor træ til pianoer. Ligesom på et flygel-klaviatur er der brugt massive stykker træ, hvilket gør tangenterne mere holdbare, i forhold til tangenter af trælaminat.
N3X
Ægte trætangenter med et behageligt touch, takket være ”Ivorite”®-klaviaturer, der ser ud og føles ligesom naturligt elfenben. Så kommer den altafgørende mekanik, som AvantGrand-serien har arvet fra Yamahas anerkendte koncertflygler. Under fingrene fornemmer du den samme præcise vægtning og respons, samt samme mulighed for udtryk. For at fange alle nuancer af din præstation, anvender Yamaha et optisk sensorsystem, der ikke påvirker følelsen eller ydeevnen af mekanikken på nogen måde. Under hver tangent er der en kontinuerlig optisk sensor, der fanger den hastighed og dybde, som pianisten spiller i. En ekstra optisk sensor fastgjort til hvert hammerskaft måler timingen og styrken af hammeren, der rammer de virtuelle "strenge". Denne information omsættes øjeblikkeligt til en smuk, autentisk lydgengivelse.
GP-9/9M
”Piano Reality Premium”-klaviaturet forbinder dig med det dybe musikalske udtryk, der er tilgængeligt i den kraftfulde lydkilde. Progressiv hammerhandling med ”escapement” giver ægte flygel-touch, kombineret med avanceret accelerations-følende teknologi til nøjagtig registrering af de mest subtile spille-nuancer. træ/støbte tangenter med ”Ivory Feel” materialer giver naturlig balance og robust holdbarhed, til mange års problemfri brug.
Lyd
CLP-795
Flygellydene i Yamahas topmodeller er optaget fra flere af verdens bedste koncertflygler. Et af dem er CFX, Yamahas koncertflygel-flagskib. Pianister over hele verden er betaget af CFX's imponerende, fortryllende og ekspressive tone. Et andet flygel, man også finder samplet i Clavinova, er Imperial - flagskibet fra Bösendorfer, en pianofremstiller i Wien, som har været betragtet som værende en del af eliten i mange år. Imperial-flyglet er kendt for sin farverige og naturlige varme klang.
Disse samples arbejder sammen med ”Virtual Resonance Modeling”. Denne teknologi laver en modellering af de resonanser der opstår i strengene og kabinettet på et flygel og som er hele fundamentet i et ægte flygels smukke klang. Sammen med den nyeste akustiske designteknologi, bliver det muligt at få en livagtig koncertflygeltone og resonans som du kan nyde derhjemme når du vil.
N3X
Med N3X får man også samples fra både Yamaha CFX og Bösendorfer Imperial.
Med introduktionen af AvantGrand, startede Yamaha en revolution indenfor samplede optagelser, og hvordan toner bliver gengivet fra et rigtigt akustisk klaver. Ved at behandle sangbunden som mere end bare et enkelt punkt, hvorfra lyd kommer ud, tog Yamaha optagelser fra fire forskellige positioner. For at få mest ud af fire-kanalssystemet anvendes Yamahas ’Spatial Acoustic Speaker System’. Med sine 8, kraftige højttalere kan det spille en hel koncertsal op!
GP-9/9M
Piano Reality Premium-modellering udnytter Rolands nyeste teknologier til at genskabe ethvert lyd-skabende element i et akustisk klaver, og placerer det levende respons og de komplekse tonale farver fra et koncertflygel, lige under dine fingre. Med ubegrænset polyfoni ringer noder og resonanser ud, i fuld detalje for at oversætte et hvert musikalsk udtryk. GP-9 har også 8 stk. højttalere, dog med mindre udgangseffekt end Yamahas N3X.
Design
CLP-795
Yamaha CLP 795GP kan prale af et stilrent kabinet i flygelstil, der er udformet til at ligne et traditionelt akustisk flygel. Dens polerede ibenholt finish, bløde kurver og tidløse linjer udstråler et klassisk og sofistikeret udseende. Låget kan åbnes og lukkes for at skabe en større eller mindre klang.
N3X
N3X er også designet til at efterligne et flygel. Det er dog mere robust og tæt at se på, end CLP795, fordi tangentmekanikken fylder meget mere. Den mørkerøde sangbund udstråler varme og allerede ved første øjekast, er man ikke tvivl om, hvor kraftfuldt et instrument det er.
GP-9/9M
Rolands design udstråler klasse og elegance. Klaveret har smukke flydende kurver, solide linjer og er tilgængelig i betagende højglans ibenholt eller poleret hvid finish. Sangbunden i lyst træ, skaber en slående farvekontrast. Ligesom et på et akustisk flygel, kan låget justeres i forskellige positioner. Så du har mulighed for at tilpasse lyden til din egen smag.
Features
CLP-795
CLP-795 har et simpelt og intuitivt styresystem. Det er tilgængeligt gennem klaverets touch-skærm control-panel med en lille LCD-skærm, i venstre side af klaveret. Man kan nemt tilgå features og funktioner, såsom metronom, rytme-box, splitfunktion, rumklang og meget mere. Optagefunktionen i Clavinova digitalpianoer giver dig desuden mulighed for at optage din musik* med et enkelt tryk – hvilket er ideelt når du vil efterlytte eller gemme dine musikstykker. Du kan optage op til 16 spor der kan afspilles samtidig, så hver hånd kan indspilles separat eller du kan indspille forskellige dele med forskellige lyde.
N3X
Yamaha N3X har mange ligheder med CLP-795. På dette klaver er kontrolpanelet dog placeret under klaviaturet, på en lille “skuffe” som trækkes ud. Man kan altså “gemme” knapperne væk og få lidt mere af fornemmelsen fra et akustisk klaver. Du kan få mere ud af klaveret med ’Smart Pianist’, en dedikeret app som tilføjer et smukt grafisk interface og en masse ekstra funktioner til dit kompatible Yamaha instrument.
GP-9/9M
Roland har ikke forsøgt at skjule den “digitale del” af instrumentet. Kontrolpanelet er stilet og moderne, og er placeret I en slank række, lige over tangenterne. Knapperne er runde og flade og i midten sidder en lille, men belejlig LCD-skærm.
Topmodellen GP-9M har en helt speciel funktion, som kan bruges til at underholde gæster ved sammenkomster i hjemmet, eller på kommercielle steder såsom restauranter og hoteller. Hent sange fra klaverets omfattende indbyggede bibliotek eller MIDI-filer via USB-flashmedier, og se og lyt derefter, mens tangenterne på magisk vis spiller af sig selv.
Konklusion
Både CLP-795, N3X og GP-9 er fantastiske, digitale flygler. Hver model har sin egne unikke features og fordele.
CLP-795 er et gennemført, elegant flygel, helt uden lige. Rent visuelt har Yamaha gjort alt hvad de kan, for at gengive designet og fornemmelsen af et akustisk flygel, mens de samtidig holder designet let og kompakt. De er gået all-in med lydkvalitet, højttalersystemer, funktionalitet og generel æstetik. Et alsidigt flygel som vil falde i enhvers smag.
Yamaha N3X skiller sig ud med sin realistiske tangentmekanik, som er en af de mest omfattende og udarbejdede på markedet. Designet er robust men storslået, så der er ingen tvivl om, at det virkelig er et instrument af høj kvalitet. Så snart man mærker anslaget, kan man snydes til at tro, at man sidder ved et gammeldags, akustisk flygel.
Rolands GP-9 er bygget op omkring Rolands ’Piano Reality-tilgang’, et sofistikeret økosystem af forbundne teknologier, der omfatter lydkilde, tangentmekanik, pedaler, lydkomponenter og højttalere. Hver sektion er designet til at arbejde fejlfrit sammen, hvilket giver pianisten mulighed for at opleve et unikt, fuldendt digitalt flygel.
Alle tre modeller tilbyder imponerende, polyfoniske rækkevidder og er udstyret med tre pedaler, intuitive kontrolpaneler, praktiske funktioner samt smukke designs. Vi anbefaler altid, at vores kunder tester instrumenterne af inden køb, så man finder det mest passende, ift. spillestil og andre præferencer.
Vores showrooms i Aarhus, København, Helsinki og Stockholm har mange forskellige modeller udstillet og vores venlig personale er altid klar til at hjælpe og vejlede!