Det kan nogle gange være svært at skelne mellem diverse tangentinstrumenter. Der findes mange kategorier for disse - Workstation synthesizere, arranger keyboards, analog og digital synthesizer. Men hvad er egentlig forskellen? Hvis det er et spørgsmål som du, så vel som mange andre, ikke kan finde svar på, kan du med fordel læse denne artikel der sætter fokus på synthesizerens oprindelse, samt dens udvikling over tid.
Workstation synthesizer
Begrebet Workstation synthesizer indebærer et musikalsk instrument der bl.a. indeholder:
- Et lydmodul - giver dig adgang til mangevis af forskellige lyde
- En sequencer - giver mulighed for at optage, redigere og afspille musik, direkte fra instrumentet
- Tangenter - nødvendigt for at kontrollere synthesizeren
Konceptet med at kombinere en sequencer med en synthesizer stammer fra 1970'erne, hvor mikroprocessorer, mini-computere, digitale synthesizere og et kontrollerbart tangentinstrument blev lagt sammen i ét instrument.
Billedet herunder viser, hvordan en af de første Workstations så ud. Det er en Fairlight CMI Series II (1980), hvor man ser en trommerytme blive til i en sequencer.
Teknologien har naturligvis udviklet sig en del siden 70'erne, men praktisk talt er samme elementer stadig grundstenene i en moderne Workstation synthesizer. En af de største modeller af disse Workstations, er Rolands Fantom-serie. Med en Fantom er der næsten ikke det man ikke kan. Det er et højt avanceret stykke værktøj, der giver rig mulighed for at lave sine egne produktion af synthesizerbaseret musik.
Arranger Keyboard
I de sidste 20 år har arranger keyboardet fundet sted, og det har kun udviklet sig til mere og mere avancerede instrumenter.
Princippet med et arranger keyboard er dens evne til automatisk akkompagnement. Man kan typisk styre akkorder og selve akkompagnementet i den ene hånd, mens man spiller en melodi i den anden. Der er tilegnet diverse knapper til at styre musikaske variationer, introer, fills, outroer m.m. Man kan på mange måde kalde et arranger keyboard for et musikalsk multi-værktøj, der erstatter komplette bands med et enkelt keyboard. Derfor egner instrumentet sig særlig godt til en-mands-bands, men kan også sagtens bruges i bandsammenhæng, grundet dens mange forskellige inkorporerede lyde.
Hvis man er sangskriver, kan et arranger keyboard også være et nyttigt redskab i udviklingsprocessen. På den måde kan man høre sin sang i forskellige genre og med forskellige instrumenter.
Et eksempel på et arranger keyboard kunne være denne Yamaha PSR-SX900.
Analoge synthesizere
En analog synthesizer fungerer kort fortalt på den måde, at man via analoge kredsløb og signaler generer lyd med elektricitet. Den første beskrivelse af en såkaldt "synthetic harmoniser" drevet af elektricitet er helt tilbage i 1906. Dog var det først mellem 1960-1970 at 'den rigtige' synthesizer var at finde. Her brugte man teknologier fra analoge computere og laboratorieudstyr. Man opbyggede en synthesizer i forskellige individuelle moduler:
- Oscillatorer
- Filtre
- Forstærkere
Man kunne med dem lave forskellige kredsløb gennem modulerne, og derved genere nye elektroniske lyde. Ved at kontrollere spændingen i kredsløbet, kunne man ændre frekvensen i oscillatoren og i filtrene, samt 'gain' i forstærkeren. Senere kom så effektmoduler, såsom
- Envelope generators der kontrollerer hvordan en lyd ændres over tid
- Low-frequency oscilators (LFO's) der kan genere en pulsfornemmelse med lyde under 20 Hz
- Ring modulator der ligger to signaler sammen for at skabe to helt nye frekvenser
På mere avancerede analoge synthesizere havde man også effektmoduler som rumklang, og endvidere havde nogle også værktøjer som sequencers og lydmixere - med sidstnævnte begynder man at kunne genkende karakteristika fra en Workstation synthesizer.
På billedet nedenfor ses Hans Zimmer i 1970 med sin Moog Modular Synthesizer, og som man nok kan se, har teknologien udviklet sig gevaldigt i de seneste 50 år.
Han har altså her en hel væg fyldt med diverse moduler, som er koblet sammen med en masse kabler.
I dag kan man stadig få analoge synthesizere. Et godt eksempel på det er Dave Smiths Sequential serie.
På billedet ses en Sequential Prophet-5. Det er på alle måder et højt avanceret og professionelt instrument, der indeholder alle de effekter, filtre og oscillatorer man kender fra originale analoge modulsynthesizere i et kompakt og vintage design.
Digitale synthesizere
I en digital synthesizer bruger man, i kontrast til den analoge synthesizer, digitale signaler. I 1973 fik Yamaha licens på algoritmer til syntetisk frekvensmodulation (frequency modulation sythesis - FM synthesis).
På kommercielt plan udgav Yamaha et af verdens første digitale synthesizer i 1980, på baggrund af deres FM synthesis. Det er denne Yamahas GS-1 der her er tale om: 
Idéen med instrumentet her var, at produceret en musik-orienteret synthesizer der er let tilgængelig for den almene musiker, i stedet for en højt avanceret synthesizer der kræver stor forståelse for at manøvrere. Faktisk kan man høre denne Yamaha GS-1 i bl.a. TOTO's sange Africa og Rosanna.
En anden tidelig digital synthesizer var den førnævnte Fairlight CMI, introduceret i 1979. Så på den måde er den digitale synthesythsizer og Workstation synthesizeren gået hånd i hånd, da grundlaget for Workstation synthesizeren ligger i den digitale synthesizer.
På trods af den kraftfulde FM synthesis, var der stadig stor interesse for den analoge synthesizer. Og kombineret med computerens udvikling, lavede man nu den vituelle analoge synthesizer (VA-synthesizer). Her bruger man den digitale teknologi til at simulere den analoge synthesizer. Eksempler på denne type er
- Nord Lead (1994)
- Roland V-synth (2003)
- Roland JP-8000 (1996)
- Yamaha Reface CS (2015)
Synthesizeren
Helt forsimplet kommer ordet synthesizer fra syntetisk, der bredt betyder at sammenføje til en helhed. Altså samler og kombinerer man en række egenskaber, der tilsammen skaber den velkendte synthesizerlyd.
Fra den første ide om den analoge synthesizer i 1906 og optil 2021, hvor Workstation synthesizere som Rolands Fantom 8 kan gøre tilnærmelses vis det samme, som man kan præstere i et professionelt lydstudie, er der tydeligvis sket en del - og hvem ved, hvor teknologien bringer os hen om yderligere 100 år.